Referat af bestyrelsesmøde afholdt hos Per Marquard Stenberg tirsdag 8. april 2025 klokken 18:30
Der var afbud til mødet fra Bent Dagelykke.
Der er stadig ingen afklaring i denne vanskelige sag. Vi arbejder sammen med vores advokat om at få etableret et forlig der er rimeligt for alle parter. Herunder både økonomi og fremtidig vedligeholdelsespligt for området med matrikelnummer “11CP”.
I skrivende stund har vi netop modtaget en mail fra vores advokat som ser ud til at åbne lidt mere op for en positiv fremtidig behandling, så “Fællesforeningen 11CP” kan blive lukket.
Som lovet har entreprenøren igen været forbi med det formål at rette op på det arbejde der blev udført sidste år.
Imidlertid kan vi med selvsyn konstatere at det udførte arbejde igen er af meget dårlig kvalitet.
Formanden kontakter derfor entreprenøren igen. (Action: Per)
Klage over støjende varmepumpe er modtaget fra Tobias på Sikavej 29. Vi aftalte at Bent i sin egenskab af kølemontør besigtiger og kommer med forslag til løsning af støjproblemet. (Action: Bent)
Mail modtaget fra Ulla på Sikavej 7 vedrørende generende nedfaldne blade fra de store træer langs Ejbyvej.
Fjernelse og udtynding af træer langs Ejbyvej har stået på vores ønskeliste i flere år, men da det stadig ikke er vores grundejerforening der har ejerskab på området, må vi vente på en afklaring af vedligeholdelsespligten. Se også punkt 1 i dette referat.
Der er opsat nye gadelamper overalt i vores område. Det er LED-pærer der monteres i Køge Kommunes bestræbelser på at spare.
Vi har nu implementeret ny procedure for velkomst til nye beboere. Tovholder på dette er Per. (Action: Per Stenberg)
Afregning til Egon for tømning af affaldsspande med hundeposer blev drøftet, vi tager kontakt til Egon. (Action: Dan)
Ordensreglement er ajourført iflg. vedtagelse på Generalforsamling, regnskab og budget opdateret på vores website.
Kasserer Mai-Britt udsender opkrævning på 3000 kroner i årskontingent, til betaling senest 1. juni.
Vores græsklipper har været til grundig service, så den er klar til sæsonen. Mai-Britt tager kontakt til Henning for etablering af en økonomisk aftale for afregning for græsklipning, men vi har aftalt med Henning at han forventeligt igen i denne sommer klipper vores græs, og han supporteres af Dan (diesel og praktiske forhold). (Action: Mai-Britt og Dan)
Der er etableret ny aftale med Peter Lund Haveservice for sommersæsonen, hvor arbejdets omfang er specificeret.
Flemming har tilbudt at udjævne de mange muldvarpeskud der er på “kastanjestien”. (Action: Flemming).
Vi overvejer at indkalde til en aktivitetsdag hvor bl.a. skuret til græsklipperen og bænken skal renoveres (Action: Dan)
Vores næste møde blev aftalt til 6. maj og afholdes hos Per Holm.
Da vi starter med en gennemgang i vores område mødes vi allerede klokken 17:00 hos Per.