Referat af bestyrelsesmøde afholdt hos Georg Andersen.
Der var afbud fra Arne Busk til mødet.

Siden sidst / Information

Arbejdet med regnvandsbrønden udfor Sikavej 26 er nu færdiggjort.
Vi har primært modtaget mails vedrørende ejendomshandler, samt information fra Fællesforeningen 11CP.

Fællesforeningen 11CP

Fællesforeningen har afholdt det årlige “budgetmøde”, hvor der samtidigt skulle vælges ny formand.
Per Holm deltog på vegne af Arne Busk. På mødet blev Claus Hansen valgt som ny formand, og fungerende formand René Birch blev valgt som kasserer/sekretær.
Det blev besluttet at bibeholde det årlige kontingent, og bruge af egenkapitalen til at dække de udgifter der bliver i forbindelse med Kastanjestien i indeværende år.
Den bom der stadig mangler ved udgangen fra Kastanjestien til Ejbyvej (bagved Sikavej 8) er nu indkøbt og leveret, og den sættes op når vejret tillader det.
Stien som løber fra Sikavej mod Stenbukvej er meget vandfyldt – dette meddeles til “Fællesforeningen 11CP” (Action: Dan,Arne).

Forberedelse Generalforsamling i marts

Generalforsamlingen afholdes onsdag 25. marts klokken 19:00 i Medborgerhuset.
På valg er Henrik Jensen, Dan Andersen og Georg Andersen, og alle modtager genvalg.
Bestyrelsen har forslag til ændring i de gældende vedtægter. Disse ændringsforslag dokumenteres i indkaldelsen primo marts (Action: Per).

Regnskab og budget

Primo januar blev foreningens regnskab gennemgået og godkendt af revisorerne uden anmærkninger.
Bestyrelsen aftalte og godkendte det budget der skal præsenteres til foreningens medlemmer på Generalforsamlingen.

Sommer- og vintervedligeholdelse

Bestyrelsen kunne konstatere at de aftaler foreningen har etableret med gartner og snerydning fungerer som forventet og aftalt.
Der var ingen kommentarer om legepladsen, som iflg. ejendomsmæglerne er et vigtigt aktiv for vores område.

SF-sten

Vi har fået en henvendelse om at vi skal “se nærmere på” fliserne udfor Stenbukvej 38-40. Dette gøres ved først givne lejlighed.

Generalforsamling

Henrik printer indkaldelsen incl. forslag til vedtægtsændringer.
Georg/Henrik uddeler på Sikavej og Dan/Arne uddeler på Stenbukvej.
Henrik sørger for indkøb til generalforsamlingen, og Dan sørger for at skaffe nøgle.

Referat: Per