Referat af bestyrelsesmøde afholdt hos Per Holm.

1. Godkendelse af seneste mødereferat.

Formand Mogens Jung fik overdraget “formandsmappen” fra foreningens tidligere formand Flemming Gjermandsen.

2. Borgerforening

Vi har modtaget indkaldelse til indledende møde vedrørende dannelse af en Borgerforening i Ejby. Mødet finder sted den 20. August, og da ingen i vores bestyrelsen har mulighed for at deltage denne aften deltager Hanne Holm på foreningens vegne. Ejbysyd vil gerne deltage aktivt i en kommende borgerforening så Mogens Jung vil derfor gerne deltage i fremtiden hvis muligt.

3. Siden sidst.

Vi har modtaget en klage over en opstillet skurvogn på Stenbukvej, som vi har sendt videre til Køge Kommune. Vi gør mere ved dette på nuværende tidspunkt. Boligen Stenbukvej 65 er blevet solgt på tvangsauktion og den nye ejer har betalt kontingent forholdsvist i forhold til den konkrete overtagelsesdato.

4. Vores kloakker

Mogens Jung har etableret positiv kontakt til Køge Kommune med henblik på at få udarbejdet et kort over ledningsføringen for vore kloakker. Vi har ligeledes kontakt til virksomheden IGS, som kan rådgive os om hvad vi kan forvente med hensyn til aktuel status for vort kloaksystem.

5. Fællesforeningen

Intet nyt fra Fællesforeningen, som afholder møde i morgen 18. August.

6. Sommervedligeholdelse

Vores gartner Peter Lund har været rundt og beskære træer på samtlige vendepladser, så det nu er muligt for græsklipperen at slå græs omkring træerne. Alt fungerer tilfredsstillende efter de indgåede aftaler.

7. Møder med Køge Kommune

Per Holm og Dan Andersen deltager i næste møde med Køge Kommune. Emnerne er kommunens tinglyste deklarationer som nu er over 40 år gamle samt vores forenings tilknytning til Fællesforeningen.

8. Økonomi

Kasserer Henrik Jensen foreviste en situationsrapport over regnskabet som viste at vi følger budgettet, hvilket blev taget til efterretning af den øvrige bestyrelse. Det blev besluttet at vi indkøber både en printer og en regnemaskine til foreningens kassererfunktion.

9. Næste møde

Afholdes mandag 26. Oktober hos Henrik Jensen