Referat af bestyrelsesmøde afholdt hos Bent Dagelykke torsdag 12. oktober 2023 klokken 19:00
Henrik Jensen var ikke tilstede på grund af ferie.

Regnskab

Foreningens tidligere formand og mangeårige kasserer Henrik Jensen er på valg ved den kommende generalforsamling.
Henrik har allerede nu meddelt bestyrelsen at han ikke ønsker at genopstille, og vi har derfor nu god tid til at finde en kvalificeret afløser.
Du opfordres derfor til at rette henvendelse til et bestyrelsesmedlem, hvis du er interesseret i at have ansvaret for foreningens regnskab.
Dette kan blandt andet gøres via kontaktformularen på forsiden af denne website. Vi ser frem til din henvendelse.

Fællesforeningen 11CP

Der har i august måned været afholdt et møde i 11CP, hvor Bent deltog på vegne af Ejby Syd (I deres referat er han blevet benævnt Finn).
Både Dan og Per S. har afleveret personlige oplysninger til 11CP´s kasserer René Birch, da disse skulle bruges “til banken”. Men da der ikke eksisterer en egentlig bestyrelse i 11CP undersøger Per S. de nærmere omstændigheder.

Sommervedligeholdelse

Dan kontakter Peter Lund vedrørende ekstra styning af nogle af foreningens træer. (Action: Dan)
Den smalle sti der forbinder Sikavej med Kastanjestien (mellem nummer 8 og nummer 10) er efterhånden helt lukket af tilgroede buske.
Bestyrelsen retter henvendelse til beboerne (Action: Per)

SF-sten

Bent kontakter Morten fra firmaet “Hegn og Busk”, da der stadig er en uafsluttet opgave (Action: Bent)

Vintervedligeholdelse

Bestyrelsen kontakter Simon som i et par år har forestået snerydning, med henblik på at få etableret en ny årsaftale. (Action: Per S)

Legepladsen

Bestyrelsen orienterede på generalforsamlingen om at kontrakten med INDU om vedligehold af legepladsen skal fornyes.
Vi har nu modtaget et opgraderet tilbud, som bestyrelsen vil overveje. Resultatet meddeles til INDU snarest (Action: Dan og Per).

Eventuelt

Bestyrelsen modtager snarest et forslag vedrørende regler for husdyr på parcellen. Tages op til drøftelse på næste møde.
På næste møde skal dato for Generalforsamlingen endelig vedtages.
Næste møde blev aftalt til torsdag 1. februar klokken 19:00 og afholdes hos Dan.

Referent Per