Skrivelse vedrørende retningslinjer for vintervedligehold modtaget onsdag 30. november 2016 fra ETK – Ejendomme Teknik Køge

Gældende for området med Grundejerforeningerne GF Ejby Syd, GF Hjortens Kvarter, GF Rævens Kvarter, GF Grævlingens kvarter, GF Egernets Kvarter og Fællesforeningen 11CP i Ejby. 

Redegørelse for de gældende retningslinjer for vintervedligehold i ovennævnte områder

  1. Hele området, med de angivne grundejerforeninger og Fællesforeningen, er generelt udlagt som private fællesveje og stier.
  2. Oversigt over de private fællesveje for de fem grundejerforeninger fremgår af tegning 1 (se nedenfor)
  3. Oversigt over de private stier som ejes af Fællesforeningen 11CP fremgår af tegning 2 (se nedenfor)
  4. Der er enkelte veje, som er offentlige veje. Disse fremgår af tegning 3 (se nedenfor)

Ad 1 – Privat Fællesvej og stier (Tegning 1 og Tegning 2) – (se nedenfor)

For private fællesveje og stier gælder, at det er grundejerens ansvar at snerydde og glatførebekæmpe.

Se endvidere Lovbekendtgørelse 2015-11-04 nr. 1234 om private fællesveje. Kap 3,§ 8 ”Vintervedligeholdelse og renholdelse”.

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=174723#id41a4e747-34c3-4250-8243-6454e2c90da0

Ad 2 – Offentlige veje (Tegning 3) – (se nedenfor)

I området er der to offentlige veje:

  1. Sikavej og Stenbukvej. For disse gælder, at de begge er vejklasse 2. Dette betyder, at Køge Kommune (ETK) salter og snerydder på hverdage mellem kl. 07.00 og 15.00. Snerydning igangsættes efter behov indenfor nævnte tidsrum, således at færdsel kan afvikles i videst muligt omfang uden væsentlige gener. Dog først ved tilfredsstillende klasse 1 veje.

Områderne omkranses af to offentlige veje:

  1. Ejbyvej og Gemsevej. Disse veje er vejklasse 1. Dette betyder, at saltning og snerydning udføres på alle tider af døgnet. Klasse 1 veje udgør det trafikale bindeled indenfor de højest prioriterede indfalds- og omfartsveje.

Generelt:

Grundejerforeningernes stisystem indgår ikke i det øvrige stisystem i Ejby, idet området ikke indgår som bindeled i det øvrige stisystem. Stierne bliver således ikke vintervedligeholdt af Køge Kommune, som vedligeholder de offentlige stier i kommunen.

Det skal derfor henstilles til Fællesforeningen 11CP at gældende regler for private fællesveje og stier overholdes. Fællesforeningen har det juridiske ansvar for sne- og glatførebekæmpelse. Det betyder at Fællesforeningen 11CP kan gøres erstatningspligtig for uheld på grund af utilstrækkelig snerydning m.m. på områderne ejet af foreningen.

I øvrigt henvises til ”Regulativ for vinterberedskab og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser” gældende for vinteren 2016 – 17.
Godkendt af Ejendoms- og Driftsudvalget i efteråret 2016.

Tegning 1:
Ansvarlig for de grønne markeringer er “Grundejerforeningen Ejby Syd”.

private-faellesveje-snerydning

Tegning 2:
Ansvarlig for de røde markeringer er “Fællesforeningen 11 CP”.
snerydning-11cp

Tegning 3:
Ansvarlig for de røde veje er Køge Kommune (ETK – veje klasse 1)
Ansvarlig for de lilla veje er Køge Kommune (ETK – veje klasse 2)
snerydning-etk